Vindere af Colding Award 2016 og Årets bedste kursus

fredag 23 sep 16
|

DTU Miljø afholder hvert år Colding Award, hvor der gives priser til Årets Bedste Bachelorprojekt og Årets Bedste Kandidatspeciale og hvor de studerende kårer årets bedste kursus.

Colding-prisen er opkaldt efter instituttets grundlægger Ludvig August Colding (1815-1888). 

Underviserne nominerer de bedste studenterprojekter og vinderne findes af et bedømmelsesudvalg, der ser på de videnskabelige og ingeniørmæssige kvaliteter, graden af originalitet og selvstændighed, den tekniske og formidlingsmæssige kvalitet og graden af attraktivt lay-out inkl. den grafiske fremstilling af de opnåede resultater.
 
Vinderen af Colding Award for bedste Kandidatspeciale 2016:



Camilla Tang  med specialet: Optimering af pellets fra blødgøring i drikkevandsbehandling (eng. titel: Optimization of pellets from softening in drinking water treatment)

Vejledere:
Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Miljø og Laure Lopato, HOFOR

Camilla Tang har også vundet prisen 'Best Student Project' uddelt af Young Water Professionals Denmark og DANVA. Læs mere på VandTek's facebookside


Vinderen af Colding Award for bedste Bachelorprojekt 2016:  



Una Pétursdóttir med projektet: 
Undersøgelse af mængden af ultrafine partikler i Sisimiut (eng.  Examination of the amount and sources of ultrafine particles in Sisimiut)

Vejledere: Teis Nørgaard Mikkelsen, DTU Miljø, Kåre Press Kristensen, DTU Miljø og Gunvor Marie Kirkelund, DTU Byg.

Årets bedste kursus på DTU Miljø

De studerende i Studienævnet og Miljørådet finder vinderen af årets kursus og kåringen er tænkt som en motiverende drivkraft for alle de forelæsere, grupperegningslærere og teknikere, som er involveret i de enkelte kurser. Tanken er at fremme en innovativ dynamik, således at kurserne og undervisningen løbende justeres, forbedres og udvikles.

Vinderen af Årets kursus 2015/2016: 

1
2104 -  Modellering af miljøtekniske processer

Kursusansvarlig: Philip Binning

Undervisere: Stefan Trapp, Peter Steen Mikkelsen, Massimo Rolle, Luca Vezzaro, Klaus Mosthaf og Biao Jin

Hjælpelærere: Vianney Augustin Thomas Courdent, Sanita Dhaubanjar, Martina D'Este, Cecile Marie Margaretha Kittel og Bastiaan Cockx

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.